Udsigt

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

Utsikt

Utsikt

Jeg står og kikker gjennom vinduet

Og ser andre folk le

Var det dette jeg ble skapt for?

Er det dette jeg får se?

 

Jeg er fanget i et rom

Hvor veggene er tomme

Det har en seng

Men er det eneste det vil romme

 

Vinduet peker ut

Og viser meg verden

Jeg vil se, jeg vil føle

Og den viser meg ferden

 

Røde roser rasler i vinden

Og blomstrer for meg

Jeg ser i horisonten tinder

Og tar den umulige vei

 

Jeg står og kikker gjennom vinduet

Og ser andre folk le

Jeg innser noe viktig

For meg vil det aldri skje

 

Jeg plukker roser

Og dets blod blandes med mitt

Jeg klatrer opp på karmen

Og tar et skritt

– SunnivaN

 

De meget syge unges historier træffer mig. Specielt de unge med ME som kun ser indsiden af deres værelse. Det her digt er skrevet fra et sådant ståsted. Ikke fra mit eget.

 

Posted in Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *